Bush vil ikke fejre Osamas død med Obama

Tidligere præsident George Bush afviser nuværende præsident Obamas invitation til Ground Zero

Bush vil ikke fejre Osamas død sammen med præsident Obama. Her er et foto fra Obamas indsættelse. (Foto: Tannen Maury/AP)
Bush vil ikke fejre Osamas død sammen med præsident Obama. Her er et foto fra Obamas indsættelse. (Foto: Tannen Maury/AP)

Tidligere præsident Bush skal ikke nyde noget af at fejre Osama bin Ladens død sammen med sin efterfølger, præsident Obama.

Ifølge New York Times har Obama inviteret Bush til festlighederne på Ground Zero torsdag. Men den invitation har Bush afvist, skriver avisen.

Læs også: Obama spiste rejer mens Osama blev dræbt

- Præsident Bush vil ikke deltage på torsdag, siger hans talsmand, David Sherzer til New York Times.

- Han værdsætter invitationen, men har valgt at hans otium som præsident vil foregå uden for rampelysets skær. Sammen med resten af Amerika fortsætter han med at fejre denne vigtige sejr i kampen mod terror.

Læs også: Osama-dødsbillede så makabert at det kan skade USA

Det Hvide Hus har ikke bekræftet eller kommenteret invitationen og afbuddet.

Præsident Obama har offentligt ytret forhåbninger om, at drabet på bin Laden vil samle landet.

Læs også: Taliban tvivler på bin Ladens død

Torsdag vil præsidenten besøge Manhatten og Ground Zero for at mindes terrorangrebet sammen med efterladte til ofrene.

0 kommentarer
Vis kommentarer