Obama chatter live på Facebook

Den amerikanske præsident tager turen til facebook-hovedkvarteret i Californien for at komme tættere på sine internet-fans

Barack Obama har luret, at det er ret smart at blive kædet sammen med verdens største online netværk. (Foto:AP)
Barack Obama har luret, at det er ret smart at blive kædet sammen med verdens største online netværk. (Foto:AP)

I Danmark er alle politikere med respekt for sig selv på Facebook.

Men i USA tager præsident Obama den nu skridtet videre.

På onsdag klokken 20.45 GMT tid sætter Barack Obama sig bag tasterne i facebook's hovedkvarter i Palo Alto, Californien, hvor han vil svare på spørgsmål fra nogle af de 19 millioner mennesker, der er fan af ham på facebook.

Spørge/svar-timen følges op af en tale, som præsidenten vil holde med den velkendte blå/hvide logo i baggrunden.

Barack Obama var meget aktiv på facebook, da han blev valgt ind i Det Hvide Hus for 2 1/2 år siden, og flere amerikanske eksperter og bloggere ser onsdagens mediestunt hos Mark Zuckerberg som den reelle indledning på hans 2012 valgkampagne, hvor han håber på at blive genvalgt.

Er Facebook politisk?
Præsidentens planlagte intermezzo med sine fans hos facebook har fået flere amerikanske bloggere til antyde, at det verdensomspændende firma har valgt side i valgkampen.

Dette afvises dog af andre med hentydning til, at også George Bush har brugt det populære firmas hovedkvarter som udstillingsvindue, da han skulle markedsføre sin selvbiografi.