LA: Det er jo bare en enkelt måling

Lad os nu lige se nogle flere målinger, lyder det fra Liberal Alliance, der senest er røget ned på 3,2 procent

Seneste meningsmåling har sendt Liberal Alliance ned på 3,2 procent. (Arkivfoto: Jens Dige)
Seneste meningsmåling har sendt Liberal Alliance ned på 3,2 procent. (Arkivfoto: Jens Dige)

En frisk meningsmåling fra Voxmeter, styrtdykkede i går Liberal Alliance til 3,2 procent af stemmerne. Den ringeste måling længe får dog ikke det liberale parti til at ryste i bukserne.

- Jeg vil se de andre målinger, før jeg tror på det, siger spidskandidat i Østjylland, stifter af netavisen 180grader, Ole Birk Olesen, til ekstabladet.dk.

Vi går erfaringsmæssigt lidt tilbage, hver gang Venstre og Konservative mander sig lidt op og spiller ud med reformer. Og det plejer vi så at vinde tilbage igen efter nogle uger, siger partileder Anders Samuelsen til Ritzaus Bureau med henvisning til regeringens 2020-plan.

Læs også: Liberale trumfkort hænger i tynde tråde

Så langt er politisk kommentator Niels Krause Kjær med:

- Men at tilbagegangen er så voldsom for Liberal Alliance, det er en overraskelse, siger han.

Mette Bock, partiets spidskandidat i Sydjylland, er ikke umiddelbart bekymret.

- Hvis der kommer tre målinger, hvor vi ligger dernede, kan der være grund til bekymring, men ikke efter én, siger hun til ekstrabladet.dk.

Topstyring er jo ingen hemmelighed

Og så er det ikke første gang, Voxmeter laver 'sådan en måling, der er en fuldstændig forbier', som Ole Birk Olesen, siger.

Bejamin Dickow, tidligere formand for LA Ungdom, folketingskandidat i 2007 og igen i år, vil også se flere målinger, før han drager for mange konklusioner, men er enig med sin partileder i, at når 'V og K viser rygrad' går LA tilbragte.

Kritikken af topstyringen i partiet eller Anders Samuelsens angreb på medier og journalister, tror Dickow heller ikke har betydet noget for den seneste måling:

- Jeg tror ikke, vores potentielle vælgere har noget problem med topstyringen, der jo aldrig har været nogen hemmelighed, siger han.

Og de medier, Samuelsen har været efter, har typisk været de mere venstreorienterede, og heller ikke det, mener Benjamin Dickow har skræmt vælgerne væk fra Liberal Alliance.