Efter at have præsenteret sin længe ventede hestekur - 2020-planen - i går, gik regeringspartiet Venstre på Søllerød Kro for at fejre sig selv.
Læs også: Venstre fejrer spareplan på Michelin-restaurant
Planen afskaffer efterlønnen, rammer SU-modtagere samt folkepensionister og førtidspensionister, så hos Enhedslisten forstår man godt Venstre:
- Det er jo regeringens mål at få beskåret den offentlige sektor, få forringet vilkårene for pensionister og førtidspensionister og give skattelettelser til de rigeste. Så det er da såre menneskeligt, at man vil fejre sig selv, siger Frank Aaen til ekstrabladet.dk.
De dyre kuverter blev tilsyneladende betalt gennem partiets gruppekontingent. Men der er fin symbolik i, at den liberale folketingsgruppe holdt festmiddag på en af landets fineste restauranter efter lancering af sin spareplan, mener Enhedslistens finansordfører.
- Når har succes med at tilgodese landets rigeste, er det da helt passende, at man spiser, hvor de rigeste kommer, siger Aaen.
Eller som Peter P. formulerer det til Ekstra Bladets nationen!
- Det er et kæmpe problem, for de er om nogen rollemodeller, og hvis de ikke engang selv kan vise bare lidt mådehold, jamen hvordan ser fremtiden så ud.