Messerschmidt: SF vil polere fjer før valget

SF har ikke ændret holdning til Israel, men vil undgå skandaler, mener Dansk Folkeparti

Villy er ved at polere sig op til valget, mener Messerschmidt. (Arlivfoto)
Villy er ved at polere sig op til valget, mener Messerschmidt. (Arlivfoto)

SF er i gang med at rydde op, så der ikke kommer skandaler op til valget.

Det er ifølge Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt årsagen til, at en række SF'ere med partiformand Villy Søvndal i spidsen trækker deres støtte til foreningen 'Boykot Israel'.

Ekstra Bladet skriver i dag, at 12 nuævrende og tidligere folketingsmedlemmer for SF, er blevet slettet fra en liste over personer, der støtter en omfattende boykot af Israel.

Men Messerschmidt tror ikke på, at SF'erne har ændret holdning til konflikten i Mellemøsten.

- Det er god omgang udenomssnak. Det er for at gøre sig lækre og undgå skandaler før et valg, at en horde af SF’ere trækker sig fra de outrere holdninger, siger Morten Messerschmidt.

En række af de SF'ere, der ikke længere bakker op om at boykotte Israel både kulturelt og med hande, siger samstemmende, at det hænger sammen med Barack Obama.

For efter den amerikanske præsident har talt varmt for en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina mener SF'erne, at det er løsningen på problemet. Men det giver Messerschmidt heller ikke meget for.

- At SF spludselig skulle have ændret syn op Israel og hele Mellemøsten, fordi Obama er kommet til hænget dårligt sammen med den måde, de agerer på.

- SF er dybt infiltreret i hele Hamas og den palæstinensiske propagandamaskine og imod Israels ret til at forsvare sig. Det er uhæderligt, man polerer fjerene før et valg og forsøger at undgå skandaler, siger Morten Messerschmidt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere