Løkke afsløret som hykler

Statsministeren svinede toppolitikkere til for at vælge privatskoler til deres egne børn - nu gør han det selv

Lars Løkke Rasmussen har tordnet mod politikere der sender deres børn i privatskole. Nu er hans egen datter startet i den private realskole.

Statsministeren har selv dømt de politikere, der sender deres børn i privat skole, meget hårdt: – Det har jeg ingen respekt for, sagde han i 2006 i bogen ’Løkkeland’.

Men selv om det i følge statsministeren selv er respektløst, når andre politikere lader deres børn skifte til den private, så har statsministerens egen datter gået i 9. klasse i den private Helsinge Realskole siden i sommer.

I bogen rettede Lars Løkke Rasmussen et voldsomt angreb mod de Radikales leder Margrethe Vestager for at have sendt sine børn i privatskole.

'Jeg kan ikke sidde som ansvarlig for skolesystemet og så selv vælge det fra.'

’Jeg kan simpelthen ikke udstå den holdning, at man kan være undervisningsborgmester, skoleborgmester, socialordfører eller udvalgsformand, som jeg selv var, og sige, at det kommunale tilbud ikke er godt nok. Det synes jeg simpelthen er forkert, lyder det videre fra statsministeren, som i den grad har sat sig i spidsen for at hæve standarden i folkeskolen.

Lars Løkke har som statsminister ansvaret for folkeskolen, som har været hans vigtigste politiske projekt i år. Regeringen har for nylig lanceret en ny plan for folkeskolen, efter at Lars Løkke Rasmussen har haft en række politiske drøftelser med blandt andet lærerne i sin embedsbolig Marienborg.

Det er endnu ikke lykkedes Ekstrabladet.dk at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen