Den føderale anklagemyndighed i Belgien oplyser tirsdag til nyhedsbureauet Associated Press, at ti personer er blevet anholdt i en koordineret antiterror-aktion i Belgien, Holland og Tyskland.
Anklagemyndigheden skriver i en erklæring om anholdelserne, at personerne er mistænkt for at planlægge et terrorangreb i Belgien. Nogle af de anholdte er ligeledes mistænkt for at rekruttere terrorister til en tjetjensk terrororganisation.
Læs også: Terroralarm i Tyskland
Ti boliger blev ransaget i forbindelse med anholdelserne.
De anholdte er belgiske, hollandske, marokkanske og russiske statsborgere.
Anklagemyndigheden skriver, at efterforskningen tidligere har ført til anholdelser i Spanien, Marokko og Saudi-Arabien.