Jonathan Motzfeldt er død

Den grønlandske politiker Jonathan Motzfeldt er død, 72 år gammel, af en hjerneblødning

Jonathan Motzfeldt blev 72 år gammel. (Polfoto/ Finn Frandsen)
Jonathan Motzfeldt blev 72 år gammel. (Polfoto/ Finn Frandsen)

Grønlands nok bedst kendte politiker gennem tiderne - og i manges øjne Grønlands landsfader - Jonathan Motzfeldt er død, 72 år gammel.

Han havde gennem længere tid fået behandling for kræft, og havde i den forbindelse flere gange været indlagt på Rigshospitalet i København.

Torsdag eftermiddag sluttede det så for den omstridte og skandaleombruste politiker, udåndede på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Anklaget for sex-overgreb
Han var blevet indlagt med lungebetændelse onsdag, og døde et døgn senere af en hjerneblødning.

Det skriver Sermitsiaq.

Jonathan Motzfeldts enestående politiske karriere blev skæmmet af et privatliv, der i lange perioder var præget af druk. Han blev for to år siden anklaget for seksuelle overgreb mod en grønlandsk kvinde, men den sag blev opgivet fra politiets side.

'Vi kendte Junnuk som en åndrig personlighed, intelligent og menneskelig. Junnuk var i mange år det grønlandske folks støtte og fakkel, vort nationale samlingspunkt. I vort lands nyere historie fandtes der ikke en fornemmere person end Junnuk' skriver Kuupik Kleist, formanden for Grønlands lovgivende forsamling Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen