Klar til injuriesag om slettede mail

Forfatterne bag ny bog om Lars Løkke fastholder, at de har beviser for, at afslørende mail blev slettet i Økonomi- og Erhvervsministeriet

– Vi har båndoptagelser, som beviser, at en af Lene Espersens toprådgivere beordrede mail slettet, siger journalist og forfatter Tanja Frederiksen, der gerne beviser sin påstand i retten. (Foto: Thomas Borberg)
– Vi har båndoptagelser, som beviser, at en af Lene Espersens toprådgivere beordrede mail slettet, siger journalist og forfatter Tanja Frederiksen, der gerne beviser sin påstand i retten. (Foto: Thomas Borberg)
Følg Politik

Forfatterne til en ny bog om Lars Løkke, Projekt Løkke, er så sikre på deres påstand om, at embedsmænd har slettet afslørende mail i sagen om overbetaling af privathospitaler, at de er parate til en injuriesag.

Ifølge bogen fik embedsmænd ordre til at slette mail, som viste, at der eksisterede en intern rapport om overbetalingen.

Rapporten skulle angiveligt vise, at de private sygehuse havde fået en overpris på 25 procent. Rapporten var dermed meget uheldig for regeringen og især Lars Løkke Rasmussen som tidligere indenrigs- og sundhedsminister.

– Vi har båndoptagelser, som beviser, at en af Lene Espersens toprådgivere beordrede mail slettet, siger Tanja Frederiksen, en af forfatterne til bogen.

– Er I klar til en retssag på den påstand?

– Ja, den vil vi imødese med ro.

– Hvem er de båndoptagelser med?

– Det kan vi ikke oplyse. Vi må beskytte vores kilder.

Med påstanden fra forfatterne om, at ordren udgik fra en af Lene Espersens toprådgivere, peger alle pile på hendes spindoktor gennem syv år, Morten Langager.

Tanja Frederiksen ønsker dog ikke at bekræfte, at deres beskyldning retter sig mod Morten Langager. Han er i dag ansat i det private erhvervsliv.

– Jeg kan klart afvise, at jeg skulle have beordret nogle mail slettet, siger Langager til Ekstra Bladet.

Afviser kendskab
Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har afvist ethvert kendskab til slettede mail. Det samme gælder departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kristian Wendelboe.

Men oppositionen forlanger en omgående uvildig undersøgelse af sagen.

– Da der er tale om en ulovlig handling direkte i strid med Forvaltningsloven, kan jeg ikke forestille mig, at en minister, der har været vidende om dette, kan fortsætte som minister. Derfor formoder jeg, at Lene Espersen vil være enig i, at denne sag må undersøges til bunds, siger Per Clausen fra Enhedslisten.

Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Lars Løkke Rasmussen for at have tilladt for høje priser fra privathospitalerne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde