Hizb ut-Tahrir inviterer Folketinget

Den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir har sendt en indbydelse til folketingspolitikere om at komme til konference i Bella Center og diskutere 'Muslimernes rolle i Vesten'

Hizb ut-Tahir, her ved en demonstration i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, har inviteret Folketingspolitikere til debatarrangement. (Arkivfoto: Carsten Snebjerg)
Hizb ut-Tahir, her ved en demonstration i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, har inviteret Folketingspolitikere til debatarrangement. (Arkivfoto: Carsten Snebjerg)

Hizb ut-Tahrir kalder det selv for en banebrydende konference, hvor der vil være et særligt fokus på den muslimske kvindes rolle i kampen for islam og et opgør mod forestillingen om, at den vestlige livsstil kan give muslimske kvinder et bedre liv.

Og det provokerer SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, der har fået invitationen.

- Jeg var fuldstændig vantro, da jeg så indbydelsen i min indbakke i morges. Den kaster så tydelig vrag på de vestlige værdier og de frihedsrettigheder, vi har især i forhold til ligestilling. Den ligestillingstradion vi trods alt har her til lands er så langt at foretrække i forhold til det, som Hizb ut-Tahri ønsker sig, at jeg ikke kan forstå, de vil holde sådan en konference.

SF: Ja, de kan stadig gå ad helvede til
Men det er vel at spille med åbne kort at holde en konference og invitere dig. Burde du ikke møde op og komme med dine synspunkter?

- Jeg vurderer, det er en stærkere ytring at vende ryggen til folk, der prøver at beklikke retten til fri abort, retten til, at kvinder kan tage en uddannelse, retten til, at kvinder kan gå i det tøj, de vil, og retten til, at kvinder kan gifte sig med, hvem de vil. Jeg er nødt til at sige, at budskabet er helt forfejlet, og jeg vil opfordre folk til at boykotte den.

Din formand Villy Søvndal har tidligere sagt, at Hizb ut-Tahrir kunne gå ad helvede til. Mener du også, de burde gøre det i denne forbindelse?

- Der er ikke udsigt til, at kvinder i det her land vil opgive de frihedsrettigheder, vi har tilkæmpet os. Så de kan gå ad helvede til, hvis de ikke er i stand til at anerkende kvinders frihedsrettigheder i Danmark, siger Pernille Vigsø Bagge.

1 af 2 SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, mener ligesom sin partiformand en gang så berømt sagde, at Hizb ut-Tahir kan 'gå ad helvede til', hvis foreningen ikke vil acceptere kvinders rettigheder her i landet. (Foto: Folketinget.dk)
2 af 2 Hizb ut-Tahir, her ved en demonstration i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, har inviteret Folketingspolitikere til debatarrangement. (Arkivfoto: Carsten Snebjerg)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere