DF boykotter møde om muslimer i vesten

Dansk Folkeparti vil under ingen omstændigheder deltage i et møde med det politisk islamiske parti Hizb ut-Tahrir. Det skal isoleres. Men samtidig kritiserer Dansk Folkeparti voldsomt, at meningsfællerne Sverigedemokraterna bliver holdt langt uden for døren af alle de øvrige partier i den nyvalgte svenske Riksdag

Hizb ut-Tahrir fortjener kun at blive ignoreret, da partiet opfordrer til vold mener Peter Skaarup, integrationsordfører i Dansk Folkeparti.

- Man skal lytte til politiske partier, som opstiller til valg og arbejder på parlamentarisk grundlag, hvis man kan finde en fælles platform. Så snart, der er tale om organisationer, der opfordrer til vold, så skal piben have en anden lyd. Man skal ikke samarbejde med dem eller lytte til dem, siger Peter Skaarup, integrationsordfører.

Derfor siger Dansk Folkeparti nej til en invitation fra Hizb-ut-Tahrir, som har indbudt en stribe politikere til konference i Bella Center i København den 3. oktober om 'Muslimernes rolle i Vesten'.

Skaarup tror ikke, det kan betale sig at forsøge at overtale Hizb ut-Tahrir til at fravige vold.

Partiet afviser selv, at det går ind for vold. I 2007 blev talsmanden Fadi Abdullatif frifundet for opfordringer til vold. Til gengæld blev han i landsretten idømt 60 dages fængsel for at håne jøder.

Ifølge Hizb ut-Tahrirs egen hjemmeside vil partiet 'reetablere kalifatet og styret med Allahs åbenbarede lov'. Integration er negativt, mener en ung dansk kvinde med tørklæde i en film på siden http://globalkhilafah.com/2010/

- Integrationspolitik har til formål at få muslimer til at opgive deres islamiske værdier, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere