Thornings mand kræver 90.000 kr. i kørselsfradrag

Stephen Kinnock vil have et fradrag på 90.000 for 2009, fordi han arbejder i Geneve - næsten lige så meget som parrets skatterådgiver koster

Stephen Kinnock vil have et kørselsfradrag på 90.000 kroner for sidste år. (Jens Panduro/POLFOTO)
Stephen Kinnock vil have et kørselsfradrag på 90.000 kroner for sidste år. (Jens Panduro/POLFOTO)

Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock har bedt om et befordringsfradrag på 90.000 kroner for 2009. Det skriver Ekstra Bladet fredag

Parrets skatterådgiver Frode Holm oplyser, at det er ham, som på vegne af Kinnock har bedt om befordringsfradraget.

Fradraget dækker over Kinnocks 33 returrejser mellem hjemmet i København og arbejdspladsen i Geneve. Afstanden mellem København og Genève er, ifølge GoogleMaps, 1385 kilometer - hvilket udløser det store fradrag.

Onsdag i denne uge kunne Ekstra Bladet fortælle, er det er de socialdemokratiske partimedlemmer, som betaler for ægteparrets private skatterådgivning, der koster 2600 kroner i timen inklusive moms.

Den samlede rådgiver-regning til S-medlemmerne ventes at løbe op i over 100.000 kroner.

Læs: S-medlemmer betaler for Thornings revisor

0 kommentarer
Vis kommentarer