Annonce:
Annonce:

Dansk journalist uønsket i Rusland

Pressefotograf Mari Bastashevski nægtet visa til Rusland efter reportager om folkedrab og kidnapninger i Kaukasus

Den dansk-russiske pressefotograf Mari Bastashevski er uønsket i Rusland efter reportager om folkedrab i Kaukasus. (Privatfoto)
Den dansk-russiske pressefotograf Mari Bastashevski er uønsket i Rusland efter reportager om folkedrab i Kaukasus. (Privatfoto)
Annonce:
Følg Politik

MOSKVA (ekstrabladet.dk): Mari Bastashevski, en 30-årig russisk-født pressefotograf og dansk statsborger, kendt for sine reportager om bortførelser, tortur og folkedrab i Kaukasus, herunder i Tjetjenien, er uønsket i Rusland.

- Jeg blev nægtet indrejsetilladelse og journalistisk visum til Rusland som jeg søgte på den russiske ambassade i København. Og jeg er meget ked af det, siger Mari Bastashevski til ekstrabladet.dk.

Kollega henrettet
Mari Bastashevski har tidligere samarbejdet med Natalja Estimirova, den russiske menneskerettighedsaktivist og undersøgende journalist ved avisen Novaja Gazeta som blev bortført på åben gade i Tjetjenien og senere henrettet i naborepublikken Ingusjetien af ukendte personer.

Annonce:

Hendes kolleger har peget på Tjetjeniens despotiske præsident Ramzan Kadyrov, som ansvarlig for likvideringen. Men Kadyrov, som er premierminister Vladimir Putins protege, vandt injuriesagen mod sine kritikere.

Persona non grata
Pressefotografen og freelancejournalist Mari Bastashevski har arbejdet i flere kaukasiske republikker. I januar i år blev hun tilbageholdt først i Dagestan og senere i lufthavn Sheremetjevo i Moskva, hvor hendes computer blev undersøgt af de russiske efterretningsagenter.

Alexander Jusjanin, talsmand ved det russiske udenrigsministerium har ifølge Radio Liberty oplyst, at den danske pressefotograf står på listen over de personer der er uønskede i Rusland.

Den russiske efterretningstjeneste FSB, tidligere KGB, som reelt står bag visum-afslag, har ikke kommenteret sagen endnu.

Ekspert i Kaukasus
I sine tidligere udtalelser til dansk presse har Mari Bastashevski lagt skyld på myndighederne for stigende vold i Kaukasus.

Annonce:

Mari Bastashevski er den anden kvindelig journalist i Danmark, der er uønsket i Rusland. Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger blev journalist Vibeke Sperling ved dagbladet Politiken – og også ekspert i Kaukaus - nægtet visum til Rusland som bladets korrespondent.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: