DF: Lene E. må kræve klart svensk romasvar

Den svenske regering skal melde klart ud, om Sverige finder Danmarks udvisning af 23 romaer racistisk. Det må udenrigsminister Lene Espersen kræve, siger DF

Udenrigsminister Lene Espersen (K) må rette henvendelse til den svenske regering for at få Stockholms officielle holdning til den danske udvisning af 23 romaer fra Danmark, mener Dansk Folkeparti. (Arkivfoto: Polfoto/Thomas Borberg)
Udenrigsminister Lene Espersen (K) må rette henvendelse til den svenske regering for at få Stockholms officielle holdning til den danske udvisning af 23 romaer fra Danmark, mener Dansk Folkeparti. (Arkivfoto: Polfoto/Thomas Borberg)

Er den officielle holdning i Sverige, at Danmark er racistisk eller ej?

Udenrigsminister Lene Espersen (K) skal hurtigst muligt få svar på, om den svenske regering er enig med de svenske politikere, der kalder Danmarks udvisning af 23 romaer for racistisk.

Det forlanger regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

DF: Gå til svenskerne, Lene
- Vi ser gerne, at den danske minister retter henvendelse til den svenske regering og beder om en redegørelse for Sveriges officielle standpunkt samt anmoder om, at den svenske regering lægger afstand til påstandene om racisme, skriver Martin Henriksen, der er partiets socialordfører og medlem af Folketingets Integrationsudvalg, i en pressemeddelelse.

- Det er trist, at blandt andet repræsentanter fra de svenske regeringspartier omtaler danske forhold på den måde, mener Martin Henriksen.

Udvisningen af romaerne skete, efter at lokale beboere i en kolonihave på Amager beskyldte romaerne for tyverier.

De 23 rumænske romaer blev dog ikke udvist på grund af kriminalitet, men med henvisning til den offentlige orden ved at krænke husfreden. Flere af dem har forklaret, at de var i Danmark for at tjene penge ved at samle flasker.

0 kommentarer
Vis kommentarer