Annonce:
Annonce:

Det bliver op ad bakke for Mona Sahlin

To-en-halv måned før det svenske riksdagsvalg vil to ud af tre vælgere helst beholde den konservative Fredrik Reinfeldt som statsminister - socialdemokraternes leder er upopulær

Meget tyder lige nu på, at den danske socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, har større muligheder for at blive statsminister end hendes svenske kollega, Mona Shalin, har. (Foto: AP)
Meget tyder lige nu på, at den danske socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, har større muligheder for at blive statsminister end hendes svenske kollega, Mona Shalin, har. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Politik
Lederen af de svenske socialdemokrater, Mona Sahlin, er ikke så populær, som man kunne ønske, hvis man håber på en rød-grøn valgsejr til september.

Flere meningsmålinger giver dumpekarakter til 53-årige Sahlin, der kæmper for at fravriste Fredrik Reinfeldt og hans borgerlige koalition regeringsmagten.

Kun støtte fra 54 pct. rød-grønne
En ny rundspørge foretaget af avisen Expressen viser, at to ud af tre vælgere anser Reinfeldt for at være en bedre egnet leder end Sahlin.

En anden meningsmåling bekræfter tendensen, og samtidig viser den, at blot 54 procent af de rød-grønne vælgere peger på den svenske pendant til Helle Thorning-Schmidt som den bedst egnede kandidat til Sveriges statsministerpost.

Dermed kan Sahlins upopularitet ende med at være en hæmsko for de rød-grønne, der i de seneste meningsmålinger er blevet overhalet af den blå blok.

Svenskere stemmer på partier
Men ifølge politisk ekspert Henrik Oscarsson fra universitetet i Göteborg behøver den udbredte skepsis omkring Sahlin ikke at være udslagsgivende for valgresultatet.

De svenske vælgere stemmer nemlig traditionelt på partiet og ikke den politiske leder, forklarer Henrik Oscarsson.

- Og du har endnu ikke spillet kortet ud med, at Sahlin kunne blive Sveriges første kvindelige statsminister, siger Oscarsson til det norske nyhedsbureau NTB.

Oscarsson mener, at det har været et stort problem for Mona Sahlin at leve op til sin forgænger, Göran Perssons, popularitet.

Tvunget til ny ledelsesstil
- Sådan som forholdene var efter (valgnederlaget, red.) i 2006, blev hun tvunget til at finde en ny ledelsesstil end før. Det tror jeg, hun lider under, siger Henrik Oscarsson.

Han peger også på, at fortiden stadig kan påvirke Sahlin. I 1995 blev hun nemlig midtpunkt i en politisk fadæse - den såkaldte Tobleronesag - hvor Sahlin blev afsløret i at bruge offentlige kroner til privat brug.

Men selvom en undersøgelse frikendte Sahlin, var skaden allerede sket.

- Sagen er ikke glemt, og den ligger dybt begravet i den kollektive bevidsthed, fastslår Oscarsson.

Fakta om valget i Sverige:

* Sverige går til riksdagsvalg den 19. september.
* Socialdemokraterne, der har domineret svensk politik siden Anden Verdenskrig, tabte i 2006 til en konservativ koalition af Moderaterne, Centerpartiet, Kristendemokraterne og Folkepartiet.
* Den nuværende regering ledes af statsminister Fredrik Reinfeldt fra Moderaterne, Sveriges konservative parti.
* Socialdemokraternes leder, Mona Sahlin, vil i en eventuel rød-grøn regering samarbejde med Miljøpartiet og Venstrepartiet.
* Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne, som ingen af de to blokke vil samarbejde med, kom ikke ind i Riksdagen i 2006.
* Partiet ligger nu i meningsmålingerne lige omkring spærregrænsen på fire procent.
* Det samme er tilfældet for Centerpartiet (socialliberalt parti, oprindeligt bøndernes parti) og Kristendemokraterne.
* Meningsmålinger viser, at vælgerne op til valget fokuserer på traditionelle emner som jobmarkedet, sundhed og skolevæsen.
* Sverige har ellers haft flere ophedede diskussioner om blandt andet en ny svensk overvågningslov og landets forsvarspolitik.

De svenske statsministerkandidater:

Mona Sahlin - Socialdemokraterne
* Født 9. marts 1957 i Sollefteå.
* Gift med Bo Sahlin. Tre børn.
* Valgt til Riksdagen 1982-1996 og fra 2002.
* Arbejdsminister 1990-91.
* Vicepremierminister 1994-95.
* Gik ud af regeringen i 1995, efter en sag om privat forbrug for offentlige penge - den såkaldte Tobleronesag.
* Statssekretær under Göran Persson i 1998.
* Minister for bæredygtig udvikling 2004-06.
* Partileder siden 2007.

Fredrik Reinfeldt - Moderaterne
* Født 4. august 1965 i Österhaninge.
* Gift med Filippa Reinfeldt. Tre børn.
* Valgt til Riksdagen i 1991.
* Partileder siden 2002.
* Statsminister siden valgsejren i 2006.

juli 2010. kilde: ritzau

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: