Skatten stiger frem til 2013

Centralt i genopretningsplanen er, at danskerne skal til lommerne og betale mere i skat, end regeringen hidtil havde stillet i udsigt

Danske Banks cheføkonom Steen Bocian: Reelt set stiger skattenFoto: Jesper Stormly
Danske Banks cheføkonom Steen Bocian: Reelt set stiger skattenFoto: Jesper Stormly

De fede tider med den borgerlige regerings højt profilerede skattestop og stålsatte løfter til danskerne om, at politikerne ikke kommer som en tyv om natten og hiver flere kroner op af deres lommer, er forbi.

For et rette op på dansk økonomi skal danskerne betale mere i skat end regeringen oprindeligt havde stillet os i udsigt.

En dansker, der ikke betaler topskat, skal ifølge Danske Banks beregninger betale 500 kroner mere i skat næste år, 900 kroner i 2012 og 1300 kroner mere i 2013.

Ingen regulering
En topskatteyder skal betale 4800 kroner mere i 2011, 6300 kroner mere i 2012 og 7900 mere i 2013.

Det sker fordi VKO har besluttet, at beløbsgrænserne i skattesystemet ikke bliver reguleret som normalt, og at forhøjelsen af topskattegrænsen er udskudt. Det er et helt centralt led i den økonomiske genopretningsplan.

- Det betyder reelt set, at vi skal betale en lidt større del af vores indkomst i skat. Det bidrager med 6,6 milliarder kroner i 2013 til at lukke hullet på de offentlige finanser, siger Steen Bocian - cheføkonom i Danske Bank.

Ekstra sårbare
Stramningerne bidrager til, at Danmark lever op til EU's konvergenskrav, og det er vigtigt.

- Vi har valgt en model for vores valutakurs, hvor vi har gjort os ekstra sårbare over for de finansielle markeders tillid til vores økonomi - og derfor er det billedligt talt afgørende at være mere hellig end paven i Rom, siger Steen Bocian.

Statsunderskuddet må ikke være mere end tre procent af BNP. I år bliver det 5,5 procent af BNP. Årsagen er den økonomiske krise og de mange hjælpepakker, regeringen måtte rykke ud med.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere