Klage over Lykke Friis

Klima- og energiministeren snakker udenom, mener SF, der nu vil klage

Klima- og energiminister Lykke Friis svarede i dag på spørgsmål fra Folketingets medlemmer i 59 minutter. (Arkivfoto: Per Folkver)
Klima- og energiminister Lykke Friis svarede i dag på spørgsmål fra Folketingets medlemmer i 59 minutter. (Arkivfoto: Per Folkver)

Folketingets formandskab, Præsidiet, får nu en klage over klima- og energiminister Lykke Friis (V).

SF'eren Ida Auken mener nemlig, at Lykke Friis har misinformeret Folketinget.

På forhånd havde Ida Auken sagt, at ministeren i dag i folketingssalen fik en sidste chance for at undskylde i sagen om milliard-svindel med CO2-kvoter. Men den chance brugte Lykke Friis ikke.

- Det er en meget kompliceret sag, sagde Lykke Friis flere gange.

Lykke nægter kendskab til skandale
Det store spørgsmål er, hvornår hun og hendes forgænger Connie Hedegaard (K) kendte til, at Danmark var centrum for den omfattende svindel. I et dokument fra august 2009 står, at særligt Danmark er mål for svindlen. Men helt frem til i dag benægter Lykke Friis, at hun har haft den viden.

Og hun forklarer, at det pågældende notat blot forklarer, at den danske statskasse var i fare for at blive offer for svindel - ikke at Danmark var centrum.

Lykke Friis erkendte dog under debatten i Folketinget, at der er tale om svindel med CO2-kvoterne.

- Det er en gang snakken udenom. Jeg klager til Folketingets Formandskab. Jeg stopper ikke, siger Ida Auken til Ekstra Bladet.

Hun tilføjer, at det var tydeligt, at ministeren havde læst Ekstra Bladet i dag og dermed havde forberedt en forsvarstale.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen