Connie Hedegaard lyver om kvotesvindel

EU-kommissær Connie Hedegaard lyver om sin viden om den omfattende svindelsag med CO2-kvoter, der plager det skandaleramte, danske kvoteregister

Den tidligere klimaminister lyver om sin viden om den omfattende svindel med klimakvoter. (Foto: Thomas Borberg)
Den tidligere klimaminister lyver om sin viden om den omfattende svindel med klimakvoter. (Foto: Thomas Borberg)

Connie Hedegaard siger, at hun som minister først hørte om den omfattende momssvindel med CO2-kvoter, da Ekstra Bladet begyndte at skrive om det.

Det fastholdt Connie Hedegaard senest i et interview i weekenden med den engelske avis The Guardian:

– Nej. Jeg blev ikke informeret om svindlen før Ekstra Bladet begyndte at undersøge sagen i efteråret 2009.

Se Ekstra Bladets kort over de tvivlsomme klimakvoter her (scroll lidt ned på siden)

Men Ekstra Bladet er i besiddelse af en fortroligt-stemplet redegørelse om momssvindlen, som Connie Hedegaard modtog og kvitterede med sin signatur den 25. august sidste år.

Det fremgår af redegørelsen, at ’særligt Danmark er nu tilsyneladende mål for momssvindlen’. Denne sætning er understreget i Connie Hedegaards kopi.

Oplysningerne i redegørelsen fra august 2009 strider mod oplysninger, som Connie Hedegaards afløser, den nytiltrådte og nuværende klima- og energiminister Lykke Friis gav i Folketinget i december, at 'der således ikke er noget, der taler for, at Danmark skulle være centrum for den momssvig, der foregår på EU-plan.'

Onsdag skal klima- og energiminister Lykke Friis svare på spørgsmål om, hvorfor hun har givet Folketinget urigtige oplysninger om svindlen med CO2-kvoter. Det anslås, at der er svindlet for mindst 38 mia. kroner.

En lang række personer er blevet anholdt eller sigtet over hele Europa i svindelsagen. I sidste uge sigtede tysk politi 50 personer.

Læs mere i Ekstra Bladet onsdag

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere