Per Stig ville til Canada - Lene meldte afbud

Per Stig mente, at det arktiske møde var af vital betydning. Men efterfølgeren tog til Mallorca

Lene Espersen og Per Stig Møller kan ikke blive enige. Per Stig mente, at mødet, som Lene droppede, var af vital betydning. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Lene Espersen og Per Stig Møller kan ikke blive enige. Per Stig mente, at mødet, som Lene droppede, var af vital betydning. (Foto: Claus Bjørn Larsen)

Tidl. udenrigsminister Per Stig Møller (K) takkede ja til at deltage i det arktiske topmøde i Canada 29.marts. Det fremgår af akter, som Ekstra Bladet har fået aktinsigt i.

Lene Espersen meldte som ny udenrigsminister afbud til mødet - til fordel for ferie med familien på Mallorca. Noget som DF-toppen og en stribe tidligere udenrigsministre skarpt har kritiseret.

I et personligt brev til den canadiske udenrigsminister dateret 5. februar takker Per Stig ja til at deltage i mødet 29. marts. Per Stig understreger tilmed i brevet, at han ser 'meget frem til mødet', hvor der skal diskuteres emner 'af vital betydning for de arktiske kyststater'.

Ekstra Bladet har også fået aktindsigt i et referat af en telefonsamtale Lene Espersen har med sin canadiske udenrigsminister-kollega Lawrence Cannon. Her anfører Lene Espersen tre grunde til sit afbud: Ministerskiftet, tidligere indgåede forpligtelser og travlhed som partileder. Hun nævner ikke den reelle grund - ferie med familien.

Læs mere i Ekstra Bladet tirsdag!