Efterlyst Bashir vinder Sudans valg

Omar Hassan Ahmed al-Bashir, der er efterlyst af Den Internationale Domstol for krigsforbrydelser, vinder Sudans første frie valg i 24 år

Præsident Omar Hassan al-Bashir har vundet Sudan's første frie valg i 24 år og bevarer magten som den eneste regeringsleder, der er efterlyst af Den Internationale Domstol for krigsforbrydelser.

- Den person, der har fået flest stemmer, er Omar Hassan Ahmed al-Bashir. Han var kandidat og vandt, siger formanden for Sudans Nationale Valgkommission, Abel Alier, som tilføjer, at Bashir fik 68 procent af stemmerne.

Valgets resultat foreligger otte måneder før en folkeafstemning, som kan føre til, at det sydlige Sudan løsrives og bliver Afrikas nyeste nation.

I det olierige Sydsudan blev Salva Kiir valgt som præsident med et overbevisende flertal bag sig. Salva Kiir Mayardit fik ifølge valgkommissionen 92,99 af stemmerne.

Kiir vil også få posten som vicepræsident for hele Sudan og skal danne en national nord-syd koalitionsregering.

Der har længe været frygt for blodige sammenstød forud for folkeafstemningen om Sydsudans løsrivelse i januar næste år.

Meget tyder på, at sydsudanerne vil stemme ja til uafhængighed, men nord og syd er stadig ikke blevet enige om, hvor grænsen mellem de to lande skal gå, eller hvordan landets olieressourcer skal fordeles.

Det splittede Sudan holdt i midten af april sit første nationale valg i 24 år.

Beshir, som stod bag et kup i Sudan i 1989, er karrieresoldat med islamistiske holdninger. Han har siddet på magten i to årtier, som har været præget af stridigheder og anklager om krigsforbrydelser i Darfur.

Hans regime var også for Osama bin Laden, inden denne flygtede til Afghanistan, hvilket udløste vestlige bombeangreb og en senere amerikansk-ledet invasion.

I 2009 blev Beshir efterlyst af Den Internationale Straffedomstol for krigsforbrydelser, ICC, i Haag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere