Conde gør Sohn til millionær

SF-gruppeformand øger fortjenesten i sit forlag, der bl.a. udgiver cubanske krimier

SF-gruppeformanden Ole Sohn har tjent godt på den cubanske politimand Mario Conde. (Foto: Kristian Linnemann)
SF-gruppeformanden Ole Sohn har tjent godt på den cubanske politimand Mario Conde. (Foto: Kristian Linnemann)

Den halvfordrukne, sexfikserede havanesiske politimand og boghandler Mario Condo er på vej til at gøre formanden for SF’s folketingsgruppe, Ole Sohn, til en holden mand.

Mario Conde er hovedpersonen i den cubanske forfatter Leonardo Paduras krimiserie, døbt 'Havana-kvartetten', og i bøgene 'Adiós Hemingway' og den helt nyudgivne 'Fortidens Tåge'.

Netop disse bøger har det seneste år igen været med til at styrke Forlaget Sohn ApS, som Ole Sohn siden 2004 har drevet ved siden af sit arbejde i Folketinget.

Fandeme også gode
Det viser et spritnyt regnskab for forlaget. SF’s finansordfører afslører ikke omsætningen, men kun bruttofortjenesten, der det seneste år steget fra 1,233 mio. kr. til 1,549 mio. kr.

- Så Conde har gjort det godt?

- Ja, men det fandeme også nogle gode bøger, siger Ole Sohn, der driver forlaget sammen med sin kone, Inger, og udgiver andet end cubanske krimier.

Selv om Ole Sohn også i år har udbetalt sig selv 90.000 kr. i udbyttet, har han kunnet smække næsten 220.000 kr. oven i egenkapitalen, så forlaget nu har 1,368 mio. kr. på kistebunden.