Venstre siger undskyld til Niels Brinch

Partiet overvejer at fyre spin-konsulent efter ny pinlig sag på Facebook

Niels Brinch var selv uforstående overfor Okmans udfald. (Foto: Kenneth Meyer)
Niels Brinch var selv uforstående overfor Okmans udfald. (Foto: Kenneth Meyer)

TV2-værten Niels Brinck får nu en uforbeholden undskyldning på hele partiet venstres vegne. Det oplyser lederen af Venstres center for kommunikation politik, Søs Marie Serup, til ekstrabladet.dk.

Baggrunden er endnu en super dårlig sag, der har ramt regeringspartiets nye super spin-enhed, som Venstre har sat i verden for at vinde næste valg.

Forfærdeligt pinligt
Partiets pressekonsulent, Ditte Okman, har tilsyneladende haft for vane at tilsvine adskillige kendte og ukendte danskere på hendes Facebook-profil. Senest er det kommet frem, at venstrekvinden har skrevet, at hun 'også havde smasket Niels Brinch en på krydderen', hvis TV2-værten ikke ville forlade en fest, hun holdt.

- Men det er altså på ingen mulig måde venstres holdning til hverken Niels Brinchs konkrete voldssag eller til den type sager generelt. Vi tager kraftig afstand fra det indlæg på Facebook, siger Søs Marie Serup.

- Synes du, det er et pinligt indlæg?

- Forfærdeligt.... Forfærdeligt pinligt og helt utilstedeligt.

- Hvilke konsekvenser får det for din medarbejder, Ditte Okman, som har skrevet det her - men jo også flere andre tilsvininger på Facebook?

- Hvilke konsekvenser det skal have personalemæssigt, tager vi stilling til efter påske.

- Overvejer du at fyre hende?

- Ingen kommentarer. Vi tager stilling til det personalemæssige efter påske, siger Søs Marie Serup, som netop har sat sig til tasterne ved sin computer for at sende en mail fuld af undskyldninger til Niels Brinch.

1 af 2 Efter påske vil Venstre vurdere om det skal have personalemæssige konsekvenser for Ditte Okman. (Foto: All Over Press)
2 af 2 Niels Brinch var selv uforstående overfor Okmans udfald. (Foto: Kenneth Meyer)
0 kommentarer
Vis kommentarer