De har kørt Danmark i sænk

Blæste på advarslerne: Regeringen lyttede ikke, og nu bliver de økonomiske tommelskruer spændt - hårdt

Pia Kjærsgård, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjorth Frederiksen, Lene Espersen, Bendt Bendtsen og Thor Pedersen er de skyldige. (Fotos: Thomas Borgberg, Miriam Dalsgaard, Gregers Tycho, Niels Christensen og Jacob Ehrbahn)
Pia Kjærsgård, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjorth Frederiksen, Lene Espersen, Bendt Bendtsen og Thor Pedersen er de skyldige. (Fotos: Thomas Borgberg, Miriam Dalsgaard, Gregers Tycho, Niels Christensen og Jacob Ehrbahn)

Smalhals, siger regeringen. Katastrofekurs, mener oppositionen. Afgrunden lurer, advarer eksperterne.

En kendsgerning er det, at langt de fleste danskere vil mærke, at regeringen de seneste år har brugt alt for mange penge og krævet for få ind. Der skal spares på daginstitutioner, folkeskole, hjemmehjælp og sygehuse.

Underskud
Det helt store problem for Danmark nu er et gigantisk underskud på statens finanser. Det hænger sammen med andre store problemer som stigende ledighed, lav eksport og generel lav vækst.

I forhold til andre lande er Danmarks situation speciel, fordi det er gået så stærkt ned ad bakke for statens penge. I 2006 et overskud på små 70 mia. I 2010 et underskud på op mod 100 mia. En økonomisk røvtur af dimensioner. I dag lever den offentlige sektor altså på klods – og renterne skal betales.

Hvordan kunne det gå så galt?
Kritikerne mener, at regeringen bevidst eller ubevidst har overhørt alle advarsler – især i perioden fra 2005 til 2008. Trods utallige foruroligende signaler lod man både den offentlige sektor vokse, gav skattelettelser og undlod at gennemføre upopulære reformer af dagpengesystemet og efterlønnen. Regeringen fastholdt stædigt, at alt var rosenrødt.

Ministrene giver i dag den internationale finanskrise hele skylden. Ingen kunne forudse de enorme problemer, hedder det. For at afbøde virkningerne af krisen er man nødt til at bruge løs af statens penge. Derfor er offentlige investeringer fremrykket og derfor historisk gavmilde skattelettelser.

Nu er det alvor
Lige efter nytår i år ændrer statsminister Løkke kraftigt signaler i forhold til tidligere og især i forhold til sin forgænger, Anders Fogh Rasmussen. Nu skal der spares, siger Løkke – og lader oven i købet forstå, at alle andre åbenbart ikke har fattet det budskab.

Efter vinterferien fremlægger regeringen så en spareplan. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det først og fremmest staten og kommunerne, der skal holde for. Alle ministerier skal på slankekur. Og kommunerne skal over hele linjen spænde livremmen ind.

De foreløbige oplysninger tyder på, at spareplanen bliver på små 30 mia. kr. over tre år. Det kan mærkes, men samtidig er det altså kun en mindre del af underskuddet, som regeringen tør gøre noget ved nu. Selv efter spareplanen vil afgrunden kunne skimtes.

Spare-Danmark
Størrelsen af kommunernes problemer er regeringen og kritikerne også uenige om. Regeringen mener, at kommunerne bare skal lære at bruge de samme penge bedre. Kritikerne – og de er overtal – mener, at uanset hvor dygtige kommunerne er, bliver resultatet dårligere service og fyringer. Pointen er nemlig, at kommunerne og regionerne får flere og flere og dyrere og dyrere opgaver. Udgiftsbyrden vokser, hedder det på kommunalpolitisk.

Det vil blandt andet sige, at flere bliver plejekrævende i eget hjem. Og flere kræver behandling på sygehusene. Og kravene til folkeskolen og daginstitutionerne vokser. Kommunerne og regionerne er altså i klemme mellem regeringens sparekrav og borgerne, som med regeringens velfærdsløfter i hånden kræver ordentlig service.

Velkommen til et nyt Danmark. Et Spare-Danmark.