S og SF: Rathsack står styrket efter film

TV2's film om jægersoldaterne hjælper jægersoldaten Thomas Rathsack i sagen om hans omstridte bog, 'Jæger - i krig med eliten', vurderer S og SF

Her blev Thomas Rathsack jaget af pressen ved Københavns Fogedret. (Jakob Jørgensen)
Her blev Thomas Rathsack jaget af pressen ved Københavns Fogedret. (Jakob Jørgensen)

TV2's dokumentarfilm mandag aften om de danske jægersoldater i Afghanistan kommer som en gave fra oven til jægersoldaten bag den omstridte bog "Jæger - i krig med eliten", Thomas Rathsack.

Thomas Rathsack er sigtet for med bogen at have overtrådt sin tavshedspligt, men hans bog røber ikke flere hemmeligheder end TV2-dokumentaren, lyder vurderingen fra forsvarsordførerne fra Socialdemokraterne og SF.

- Når man kan få lov at bringe den film, kan jeg ikke forestille mig, at der kan være de store problemer i Thomas Rathsacks bog, lyder det fra John Dyrby Paulsen (S), der gætter på, at filmen taler til Thomas Rathsacks fordel.

Han vil ikke pege på konkrete oplysninger eller klip i filmen, der matcher bogen "Jæger - i krig med eliten".

- Det skal man vist passe på med som lægmand. Men vi ser jo ting i filmen, som ingen af os jo har fået lov til at se før. Og hvis man ser, hvad det var, Thomas Rathsack blev kritiseret for, var det jo netop den slags detaljer, siger John Dyrby Paulsen.

Holger K. Nielsen (SF) hæfter sig ved, at bogen "Jæger - i krig med eliten" beskriver ældre operationer, mens TV2-dokumentaren beskriver ganske friske operationer.

- Derfor får man den tanke, at forsvarets reaktion over for Thomas Rathsack ikke går så meget på indholdet, men udelukkende skyldes, at forsvaret ikke selv fik lov at styre og godkende bogen, som det var tilfældet med TV2-dokumentaren, siger han og tilføjer:

- Jeg er jo ikke jurist, men umiddelbart vil jeg da vurdere, at filmen stiller Thomas Rathsack bedre.

Tidligere jægerkorpschef Poul Dahl mener kort og godt, at TV2 er gået meget længere end forfatteren, og at det bør få sagen mod den forfatteren til at falde til gulvet.

- Der blev afsløret mere mandag aften af TV2, end Rathsack på noget tidspunkt har gjort, sagde han mandag aften til Ritzau.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere