Ansættelser hos Frank Jensen under lup

Ombudsmanden går ind sag om ansættelser i overborgmester Frank Jensens sekretariat, efter at ombudsmanden har modtaget en redegørelse fra Københavns Kommune

(Arkivfoto: Mogens Flindt)
(Arkivfoto: Mogens Flindt)

Folketingets ombudsmand indleder en undersøgelse af, om Københavns nye overborgmester Frank Jensen (S) og Københavns Kommunen overholdt reglerne, da der blev ansat nye folk til Overborgmesterens Sekretariat efter nytår. Det oplyser ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i et brev til Københavns Kommune.

Kommunen har lavet en redegørelse om ansættelsesforløbet til ombudsmanden, og den får Hans Gammeltoft-Hansen til at tage sagen op.

Kun fire til samtale
Da Frank Jensen efter sin tiltræden skulle besætte stillinger i sit sekretariat, gik to af stillingerne til folk, der var med til at føre valgkamp for socialdemokraten. Kommunen har erkendt, at den brød regler for jobopslag, da stillingerne ikke blev slået op på jobnet.dk, som reglerne ellers kræver.

Folketingets ombudsmand afkræver nu kommunen svar på en række andre spørgsmål i forbindelse med ansættelserne. Ifølge en redegørelse fra kommunen var fire stillinger slået op i seks eller syv dage. Men kommunale tjenestemandsstillinger skal have en frist på mindst 14 dage. Ombudsmanden ønsker svar på, hvorfor stillingerne ikke var slået op i mindst 14 dage.

- Derfor har jeg spurgt, hvornår man vidste, at stillingerne ville blive ledige. For at se, om man kunne reagere tidligere, siger ombudsmanden, der ikke har sat en bestemt frist på svarene fra kommunen, men regner med at modtage dem ’inden for en overskuelig tid’, siger Gammeltoft-Hansen til Ekstra Bladet.

Vil afsløre Frank Jensens rolle i sagen
- Du har bl.a. undret dig over, at der kun har været fire personer til samtale til fire job. Hvorfor undrer du dig over det?

- Det handler om, hvorvidt de offentligretlige regler er overholdt. Det er et afgørende princip, at offentlige forvaltninger foretager saglige afgørelser. Når det drejer sig om besættelse af stillinger, er man forpligtet til, at man får stillingerne besat med de sagligt bedste ansøgere. Og normalt kalder man flere ansøgere til samtale.

Ombudsmanden ønsker også fuld klarhed over Frank Jensens rolle i sagen - om han blev orienteret om og eventuelt godkendte ansættelserne.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen