Madpakke-lovens far siger fra

'Tåbeligt og planøkonomisk' siger Liberal Alliances formand Anders Samuelsen om loven, som blev hans lille partis første politiske sejr

'Tåbeligt og planøkonomisk', siger Liberal Alliancens leder Anders Samuelsen om madpakkeloven, hans og Ny Alliancens markante fingeraftryk på finansloven for 2008. (Foto: Thomas Borberg)
'Tåbeligt og planøkonomisk', siger Liberal Alliancens leder Anders Samuelsen om madpakkeloven, hans og Ny Alliancens markante fingeraftryk på finansloven for 2008. (Foto: Thomas Borberg)

Når maden i landets daginstitutioner i disse dage er i centrum i en bizar politisk kamp mellem venner, skyldes det en politisk aftale, indgået lige efter folketingsvalget i november 2007 mellem VK-regeringen, det faste støtteparti, Dansk Folkeparti og det spritnye miniparti Ny Alliance (hvis rester i dag hedder Liberal Alliance).

Det var den nuværende formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen, som i de forsinkede forhandlinger om finansloven for 2008 kæmpede hårdt for at få indført en obligatorisk madordning i daginstitutionerne.

Det var en fejl
I dag er Anders Samuelsen blandt dem, som argumenterer for at få ordningen, som blev vedtaget af de førnævnte partier og de radikale, mens S, SF Enhedslisten stemte nej, afskaffet.

Han kalder i Morgenavisen Jyllands-Posten ordningen 'tåbelig og planøkonomisk' og tilkendegiver, at regeringen hurtigst muligt bør opgive ordningen.

- En gang imellem skal man se i øjnene, at man har været med til at begå en fejl. Og det var en fejl, siger Anders Samuelsen til avisen.

- Vi har for længe siden foreslået regeringen at droppe ordningen. Hvis man ikke vil det, bør man i hvert fald sørge for, at det bliver totalt frivilligt og en sag mellem den enkelte kommune og forældrene.

Loven udsat af Ellemann
Det var i velfærdsminister Karen Jespersens tid, at loven blev vedtaget, mens indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har lagt navn til den ændring, som efter regeringens økonomiforhandlinger med kommunerne i efteråret 2009 kom til at betyde, at loven ikke skulle være bindende fra 1. januar i år, men først fra 1. januar 2011.

Indtil da er det frivilligt for kommunerne, om de vil sætte ordningen i værk - og dermed få adgang til at hæve forældrebetalingen og få del i de 400 millioner ekstra kroner, som blev afsat på finansloven for i år til formålet.

Ændringen kom, fordi kommunerne ikke kunne nå at indføre ordningen overalt, og fordi der ikke var penge til at gøre det. Det kunne Kommunernes Landsforening overbevise regeringen om.

Protestbølgen vokser
Nu vokser presset på Karen Ellemann for at droppe ordningen helt.

Ude blandt forældre, institutionspersonale og kommunalpolitikere vokser protestbølgen. Maden er for dyr, nogle synes, at den er for dårlig, og mange forældre føler sig umyndiggjorte, fordi de ikke mere kan bestemme over deres egne børns ernæring.

Og måske vigtigere for lovens overlevelsesmuligheder: I det engang så lokalpolitisk funderede Venstre tager det ene fremtrædende medlem af Folketing og kommunale råd efter det andet til orde imod ordningen.

Karen Ellemanns forsvar for madtvangen er, at maden er en del af dét at gå i børnehave, og forældrene betaler for det hele.

Skulle hjælpe svage børn
Ministeren har bebudet, at hun vil præcisere i et såkaldt 'Hyrdebrev', at kommunerne bare har at leve op til den lov, der ligger. Her stopper det frie valg!

Bag loven ligger den kendsgerning, at der findes børn i Danmark, hvis forældre ikke magter eller gider at sørge for ordentlig mad til dem. Disse børn vil ordningen hjælpe til i det mindste én gang om dagen at få et sundt og nærende måltid, som det beskrives i lov nr.1148 , underskrevet af rigsforstanderen, prins Joachim, 3. december 2008.

0 kommentarer
Vis kommentarer