Obama og Wen Jiabao lukker festen

Kinas premierminister Wen Jiabao - regeringschef for verdens kommende økonomiske supermagt - mødes igen med USA's præsident Obama. Men sammenbrud stadig truende

En stribe af de største landes repræsentanter har holdt uformelt top-topmøde, men efter mødet lyste det ud af bl.a. den tyske forbundskansler Angela Merkel. at der ikke var nogen succes inden for rækkevidde. (Foto: Thomas Lekfeldt)
En stribe af de største landes repræsentanter har holdt uformelt top-topmøde, men efter mødet lyste det ud af bl.a. den tyske forbundskansler Angela Merkel. at der ikke var nogen succes inden for rækkevidde. (Foto: Thomas Lekfeldt)

CNN omdøbte sent i eftermiddag det optimistiske COP15-kælenavn for København - Hopenhagen - til det meget pessimistiske Brokenhagen.

Fra håb til sammenbrud for de globale bestræbelser på at gøre en fælles indsats mod klimaforandringerne.

En helt afgørende spiller i det, som endnu hverken kan stemples succes, fiasko eller la-la, er den kinesiske regeringschef Wen Jiabao. I dag er verdens tilstand sådan, at en aftale om klimaudviklingen uden Kina er lige så ligegyldig som en aftale uden USA. Og COP15's på forhånd udråbte superstar, USA's præsident Barack Obama, har personligt taget på sig at tale Wen hen mod en aftale.

Her i aften mødes de to igen - og alt tyder på, at de lukker festen og besegler fiaskoen.

Dog siger ekstrabladet.dk's kilder, at vagterne i Bella Center i disse øjeblikke får besked på, at de skal sætte natten af i Bella Center.

Mødet er på vej i 'pizza-fasen'
Og klokken 17.30 - en halv time før COP15's planlagte afslutning - varr forhandlingerne stadig i gang, og Obama kan ikke nå den planlagte afrejse fra København kl. 18. Og lukningen af Øresundsbroen i forbindelse med hans afrejse fredag eftermiddag blev udskudt.

EU's regeringschefer er, oplyses det i Bella Center, indstillet på at overnatte i København. Som TV2's erfarne topmøde-reporter Ulla Terkelsen har udtrykt det: 'Mødet er gået ind i pizza-fasen'.

Og det er den slags meget lidt glamourøse, men meget arbejdsomme møder, hvor deltagerne får bragt pizzaer ind i papbakker og spiser stående mellem udkast efter udkast af papir.

ekstrabladet.dk's twittende medarbejder i Bella Center oplyser dog ved 19-tiden, at det ikke er pizzaer, der bæres ind til mødedeltagerne, men vand, kiks, juice og kaffe, men grundlæggende betyder det det samme.

Wen Jiabao kommer tilbage
Wen Jiabao tog i eftermiddag ind til sit hotel i København og efterlod en lavere rangerende repræsentant i Bella Center. Men med Folkets Dagblad i Kina - det officielle parti-organ - kom det ved aftenstid frem, at Kinas ministerpræsident var indstillet på endnu et møde med Barack Obama. Sandsynligvis har turen til hotellet været brugt til en konsultation med Beijing og måske selve præsident Hu Jintao.

Mødet mellem Obama og Wen, som kaldes G2-mødet, kan blive totalt afgørende for knald-eller-fald. Når mødet er holdt, er det blevet oplyst, at både den kinesiske og den amerikanske topleder forlader København.

Efter hvad mediernes repræsentanter i Bella Center har fået oplyst, forhandles der ud fra en aftale, som rykker om på, hvor meget drivhusgas landene hver især må udlede frem til 2050, og hvor meget hvem skal betale for at understøtte de udviklingslande, som især har brug for akut hjælp imod effekterne af de klimaforandringer, som allerede er sket.

Men optimismen er til at overskue, sådan må man tolke de signaler, som siver ud fra Bella Center i et tempo, som ingen drivhusgas kan hamle op med.

1 af 3 COP15's værter, statsminister Lars Løkke Rasmussen og COP15-præsident Connie Hedegaard, kan ikek gøre ret meget, mens de store lægger arm om klimaets fremtid. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 3 Premierminister Wen Jiabao på COP15's talerstol - en klimaaftale uden Kina er i dag lige så lidt værd som en aftale uden USA - og verdens kommende supermagt spiller med musklerne. (Foto: AP)
3 af 3 En stribe af de største landes repræsentanter har holdt uformelt top-topmøde, men efter mødet lyste det ud af bl.a. den tyske forbundskansler Angela Merkel. at der ikke var nogen succes inden for rækkevidde. (Foto: Thomas Lekfeldt)
0 kommentarer
Vis kommentarer