Klima-Lykke 'hjemme' i Bruxelles

Den nye klima- og energiminister har forladt kommentatorboksen for for første gang at sætte sig til forhandlingsbordet i Bruxelles

Lykke Friis færdes hjemmevant i Bruxelles, EU's hovedby. men der er forskel på, hvilken rolle man skal spille. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Lykke Friis færdes hjemmevant i Bruxelles, EU's hovedby. men der er forskel på, hvilken rolle man skal spille. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Første skoledag i Bruxelles er gået godt. Det siger den nykårede klima- og energiminister Lykke Friis (V) efter at have deltaget i sit første ministerrådsmøde i EU.

- Første dag i klassen har været en god oplevelse. Det er klart, at når man kommer med min baggrund kan man naturligvis ikke lade være med at studse over, hvordan forhandlingerne mellem 27 lande foregår, siger hun.

Vælg kampene med omhu
Bruxelles har i flere år været Lykke Friis' hjemmebane som EU-kommentator. Men selvom hun regnes som en af de førende eksperter på EU-området, så har hun allerede fået en vigtig lektion.

- Det er en utrolig interessant at gå fra kommentatorboksen og ned i selve forhandlingslokalet. Og jeg har da allerede lært, at man skal vælge sine kampe med omhu, siger Lykke Friis.

På dagsordenen på hendes første møde i Bruxelles som minister var blandt andet energieffektivitet.

Tavs om Christiansborg
EU-blokken er enige om, at nye bygninger fra 2020 skal være lavenergihuse. Men når det gælder miljøsynderen Christiansborg, der får skyld for at frådse med energien, vil den nye klima- og energiminister ikke lægge sig fast på at mindske CO2-udledningen.

Socialdemokraterne har ellers foreslået, at det gamle slot skal gås efter i sømmene, så folkestyrets højborg fremover vil bruge mindre energi.

- Det har jeg ikke haft mulighed for at se på endnu. Men jeg vil da gerne undersøge det, siger Lykke Friis.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere