USA beder om 1500 franske soldater

Dagbladet Le Monde skriver, at USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har bedt Frankrig om at sende yderligere 1500 soldater til Afghanistan

USA har anmodet Frankrig om yderligere 1500 soldater til den allierede mission i Afghanistan, skriver dagbladet Le Monde på sin hjemmeside.

En talsmand for det franske udenrigsministerium afviser at bekræfte eller afvise rapporten i den franske avis, der skriver, at USA's indenrigsminister, Hillary Clinton, fremsatte anmodningen i en telefonsamtale med Frankrigs udenrigsminister, Bernard Kouchner, torsdag i sidste uge.

USA's præsident, Barack Obama, har bedt Natolandene om at øge deres militære tilstedeværelse i Afghanistan, og han ventes i en tale tirsdag at meddele, at mindst 30.000 soldater fra USA vil blive sendt til landet for at styrke missionen.

Obama talte mandag med den franske præsident, Nicolas Sarkozy, for at indvie ham i den amerikanske strategi.

Frankrig har i dag 3750 soldater tilknyttet missionen i Afghanistan, heraf er 3400 i Afghanistan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere