Uenig Løkke tager kritik til efterretning

Når Rigsrevisionen konkluderer, at de private sygehuse er blevet overbetalt, så tager statsministeren det til efterretning. Men han er ikke enig

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager Rigsrevisionens kritik af, at der har fundet overbetaling af privathospitalerne sted, til efterretning.

Men han er ikke enig. Lars Løkke Rasmussen mener, at man har fået skabt et alternativ til det offentlige sundhedsvæsen.

- Har prisen for at få brudt det offentliges monopol været for høj. Det mener vi ikke i regeringen. Men det mener rigsrevisor, og det må jeg tage til efterretning, siger Lars Løkke Rasmussen.

I et notat mandag fastholder Rigsrevisionen, at regeringen sendte for mange penge i retning af privathospitalerne fra 2006 og fremad - samme konklusion som Rigsrevisionen kom frem til i foråret.

Men uanset at Løkke tager kritikken til efterretning, så fastholder han sin uenighed - som i foråret.

- Jeg har en grundlæggende uenighed med rigsrevisor, og den kan der nok ikke pilles meget ved, siger Løkke.

Regeringen kunne ikke have gjort så meget andet, mener han.

- Jeg mener, at rigsrevisor tager fejl, når han siger, at der lå et tilbud fra en række små sygehuse, som vi kunne have brugt. Det er jeg ikke enig i. Hvis vi havde gjort det, ville der ikke have været et reelt alternativ, siger han med henvisning til, at der skulle opbygges en vis volumen i den private kapacitet for, at det frie valg var til stede.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, har kaldt Rigsrevisionens arbejde for makværk, og partiets sundhedsordfører har sagt, at rigsrevisor ikke har forstand på sundhedsvæsnet. Om Venstres formand, som Løkke også er, mener, at Venstre dermed underminerer Rigsrevisionens autoritet, vil han ikke svare på:

- Det må du spørge om hos Venstre.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen