Hårdere straf til voldtægtsforbrydere

Der er politisk flertal for at skærpe straffen for voldtægt. Arbejdsgruppe skal komme med forslag til stramninger

Politikerne vil have hårdere straffe for voldtægt seksuelle overgreb, og justitsminister Brian Mikkelsen (K) har derfor netop nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet skal se på, om det aktuelle strafniveau for voldtægt skal skærpes, skriver 24timer.

- Det er centralt at sikre, at straffene på dette område afspejler grovheden og karakteren af de forskellige forbrydelser, siger justitsministeren.

I dag koster det en voldtægtsmand omkring to og et halvt år bag tremmer for en fuldbyrdet voldtægt. Men i et kommissorium skriver Justitsministeriet, at nogle voldtægter kan være så grove, at det skal overvejes, '(?) om det ovennævnte normalstrafniveau generelt i dag i tilstrækkelig grad afspejler forbrydelsens grovhed'.

Slut med rabat
Og meget tyder på, at voldtægtsforbrydere skal forberede sig på en længere tur bag tremmer.

Der tegner sig nemlig et politisk flertal, da både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti meget gerne ser skærpede straffe på området.

Arbejdsgruppen skal også se på, om man skal fjerne en række rabatter, som straffeloven giver lige nu. Blandt andet slipper en voldtægtsmand billigere, hvis forbrydelsen sker inden for ægteskabets rammer, eller hvis en person ikke kan forsvare sig selv ved eksempelvis at være døddrukken.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere