Sarkozy: Obama kommer for tidligt

Frankrigs præsident er utilfreds med, at Præsident Obama kommer så tidligt til klimatopmødet i København - statsminister Lars Løkke forholder sig positiv

Obama burde deltage i Klimatopmødets afsluttende forhandlinger, mener Frankrigs præsident. (Foto: Getty Images)
Obama burde deltage i Klimatopmødets afsluttende forhandlinger, mener Frankrigs præsident. (Foto: Getty Images)

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, er skeptisk over for USA's præsidents, Barack Obamas, beslutning om at komme til klimatopmødet i København den 9. december. Sarkozy mener, at Obama i stedet burde deltage i de afgørende forhandlinger i mødets slutfase den 17. og 18. december.

- Vi kan ikke tillade, at et enkelt statsoverhoveds tilstedeværelse skal styre verdens anliggender, siger Sarkozy.

- Det afgørende øjeblik er 17. og 18. december. Hvis nogle kommer i begyndelsen, og andre i slutningen, vil vi da være i stand til at træffe beslutninger, lyder spørgsmålet fra den franske præsident.

Obama forventes at lægge vejen forbi Danmark, når han om få uger skal til Oslo for at modtage Nobels fredspris.

Særdeles dårlig timing
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at præsidentens tidlige tilstedeværelse sagtens kan bidrage positivt til forhandlingerne om en ny klimaaftale.

- Obama kommer til København, og det er jo sådan set positivt. Man kan jo sige, at han alligevel er på de kanter, og at han lægger et besøg ind i København kan godt give forhandlingsprocessen momentum. Det kan fremme sandsynligheden for, at vi på det egentlige topmøde den 17. og 18. december kan lave den her aftale, og der håber jeg selvfølgelig, at flest mulige ledere vil deltage, siger Lars Løkke Rasmussen.

Frankrigs præsident holder dog fast i, at Obamas timing er særdeles dårlig.

- Kun stats- og regeringscheferne kan tage de store beslutninger, der skal tages. Og hvis nogen ønsker at komme den 9. og så komme tilbage til det afgørende øjeblik, så er det meget positivt. Men vi er blevet enige om, at det afgørende øjeblik er 17. og 18. december, understreger Sarkozy.

Både Løkke og Sarkozy deltager i denne weekend i topmødet i det britiske statssamfund Commonwealth, der finder sted i Trinidad og Tobago.

1 af 2 Frankrigs far er sur. (Foto: AP)
2 af 2 Obama burde deltage i Klimatopmødets afsluttende forhandlinger, mener Frankrigs præsident. (Foto: Getty Images)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere