Enighed om Afghanistan slår revner

Partierne bag de danske soldater i Afghanistan mødes i uenighed om, hvorvidt der skal sættes slutdato på den danske deltagelse i krigen

De politiske partier på Christiansborg er ikke længere nær så enige om fremtiden for de danske soldater i Afghanistan.

På et møde mellem forligspartierne fredag vil Socialdemokraterne forlange, at regeringen i Afghanistan i løbet af to år selv overtager ansvaret for den urolige grønne zone i Helmandprovinsen.

Den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Poulsen, vil hurtigere have afghanske soldater på banen.

- De har nogle fordele i forhold til sprog, kultur og fingerspidsfornemmelse, siger han til berlingske.dk.

Når ansvaret er overdraget til afghanske soldater, skal det være begyndelsen på et dansk tilbagetog, mener Socialdemokraterne.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har indkaldt partierne bag Afghanistan-forliget til at tale om en ny strategi i Helmand fredag eftermiddag.

Venstres udenrigsordfører kritiserer på forhånd den socialdemokratiske udmelding, som først kom fra partiformand Helle Thorning-Schmidt.

- Helle Thorning Schmidt har tidligere sagt, at vi bliver, så længe det kræves. Det er en mærkværdig form for ledelse fra landets største oppositionsparti, siger Søren Pind til politiken.dk.

Også den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, kritiserer socialdemokraterne.

Dansk Folkeparti ønsker en ændring i retning af, at soldaterne ikke længere skal bruge tid på genopbygning, skriver berlingske.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere