Spionanklager fælder bulgarsk minister

Beskyldninger om, at en bulgarsk viceudenrigsminister var medlem af det hemmelige politi i kommunistæraen, får nu ministeren til at træde tilbage

Bulgariens viceudenrigsminister Krasimir Kostov er trådt tilbage, efter at det er blevet afsløret, at han var agent i kommunistæraens efterretningstjeneste.

Bulgariens premierminister, Bojko Borisov, har accepteret hans tilbagetræden.

Kostov, der var viceudenrigsminister med ansvar for forholdet til EU, siger selv, at han træder tilbage "af personlige årsager, der hænger sammen med afsløringen af, at han var medlem af det tidligere Drasjavna Sigurnost".

En komité, der har ansvar for at åbne kommunistæraens arkiver meddelte tidligere på ugen, at Kostov og to andre medlemmer af Bulgariens regering er tidligere agenter eller officerer i efterretningstjenesten og politiet.

De to andre ministre i regeringen - Bosjdar Dimitrov og Pavlin Dimitrov - der er blevet nævnt af komitéen har ikke antydet, at de vil træde tilbage.

Bulgarien vedtog i 2006 en lov, der opfordrede til, at alle offentlige personer, der har arbejdet for det kommunistiske efterretningstjeneste, skulle udstilles. Loven indebærer imidlertid ikke, at det skal have konsekvenser for de pågældende.

Siden loven blev vedtaget, har komitéen stemplet hundreder af embedsmænd som tidligere agenter, heriblandt Bulgariens præsident, Georgij Parvanov, der imidlertid har afvist beskyldningerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere