Hvad vil Obama egentlig gøre for klimaet

Det Hvide Hus siger, at Obama vil tilbyde at skære 17 procent drivhusgas-udledning, og kritikere siger fire-seks procent - hvad går det ud på?

Obama kommer ikke til København med sækken fuld af julegaver - men hvad har han egentlig i posen? (Foto: AP)
Obama kommer ikke til København med sækken fuld af julegaver - men hvad har han egentlig i posen? (Foto: AP)

Når Barack Obama kommer på sviptur forbi Bella Centret onsdag den 9. december på vej til Oslo og Nobelfesten, har han ikke nogen sæk med julegaver med. Det synes de forskellige interesseorganisationer på klimaområdet i hvert fald ikke.

Mens det svirrer med tal om reduktion af drivhusgas-udslip på 20, 30 og hele 40 procent i 2020, når de forskellige lande melder deres klimamål, så kommer tal helt nede på fire eller seks procent som det USA kan ventes at byde ind med.

- En foreløbig melding om, at amerikanerne vil forpligte sig til en CO2-reduktion på fire-sesks procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990, siger Per Meilstrup , klimadirektør i mediehuset Mandag Morgen, for eksempel i en kommentar.

Fire, seks eller sytten
Men Obamas egne folk melder ud fra det Hvide Hus, at Obama vil møde op med et mål, der hedder 17 procents reduktion i udslippet.

Det er jo noget mere end både fire og seks. Hvad er meningen?

Forvirringen skyldes at Det Hvide Hus' tal beregnes i forhold til USA's udslip i 2005. Ikke i 1990, som de fleste andre regner ud fra. Og fordi USA i tiden fra 1990 til 2005 har øget sit udslip ganske betragteligt, batter de 17 procent ikke så meget i sammenligning med de klimamål, som andre dele af verden sætter med 1990 som udgangspunkt.

Hopenhagen
Men alene det, at Obama lægger vejen forbi København - 'Hopenhagen', som byen kalder sig i tiden frem til klimatopmødet, når det skal være lidt kækt - må alligevel betegnes som et signal. Yvo de Boer , chef for FN's sekretariat for klimaforandringer, er optimist.

- Hvis han, ved selv at komme til København, kan levere i forhold til sine valgkampløfter om, at København nødvendigvis skal blive en succes, så er det afgørende for et godt resultat, siger de Boer ifølge BBC.

Højt profileret
I øvrigt vil Obama ifølge BBC ikke lade Usa's indsats standse ved en 17-pct.-reduktion i forhold til 2005-niveauet i 2020. Målet skal være, at niveauet er faldet med 30 procent i 2025, med 42 procent i 2030 og med hele 83 procent i 2050.

Det Hvide Hus melder selv ud, at USAs delegation til mødet i København vil blive den højest profilerede nogensinde til et internationalt klimamøde. En halv snes medlemmer af Obamas kabinet vil deltage, skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse i dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere