De unge snydt igen

Endnu en gang blev gruppen af minister-spirer i Venstre snydt. Med mini-rokaden i går har deres chef, Lars Løkke Rasmussen, givet et signal om, at de må vente. Den store ministerudskiftning kommer først et stykke inde i det nye år.

Kilder peger på, at det kan give uro i gruppen. Blandt dem, som efterhånden har ventet i mange år og knoklet, er Ellen Nørby Trane, Jacob Jensen, Peter Christensen, Malou Aamund og Sophie Løhde.

Til gengæld kan Venstre glæde sig over, at de nu har vundet en ministerpost fra de konservative. Det er nemlig aftalen mellem partileder Lene Espersen og statsminister Lars Løkke Rasmussen: De konservative fik kommissærposten i EU med Connie Hedegaard, men Venstre har til gengæld permanent vundet en ministerpost i regeringen.

Omvendt kan en række slidte ministre ånde lettet op. Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbech og Helge Sander kan fortsætte –  i hvert fald nogle måneder endnu.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere