Vindmølleindustri glad for Lykke Friis

Løkke Friis er den rette til at videreføre satsningen på vedvarende energi, mener Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien har stor tillid til, at den nyudnævnte klima- og energiminister Lykke Friis følger sin forgængers spor i arbejdet med at gøre Danmark til et land uden brug af fossile brændstoffer.

- Vi byder den nye minister hjertelig velkommen, og det er vigtigt for os, at vi har en minister med de rette visioner og som vil satse på de kernekompetencer, vi har i Danmark, siger vindmølleindustriens administrerende direktør Jan Hylleberg til Ritzau.

Han tilføjer, at Lykke Friis kommer til at stå i spidsen for et klima- og energipolitisk område, der rummer store muligheder og udfordringer.

- Ministeren skal blandt andet sikre, at den europæiske energiaftale med 30 pct. vedvarende energi i 2020 gennemføres i Danmark samtidig med, at hun vil skulle anvise vejen til, hvordan Danmark bliver et fossilfrit samfund, siger Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien ser samtidig, at udfordringerne efter det globale klimatopmøde vil være omtrent ligeså store, hvis der skulle blive indgået en global aftale.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere