Thorning: Hedegaard er godt valg

Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med Connie Hedegaard som kommissær, men tvivler på, om Lykke Friis kan leve med Dansk Folkeparti og Venstres "mørkemænd".

Helle Thorning-Schmidt er også tilfreds med valget af Connie Hedegaard. (Foto: René Schütze)
Helle Thorning-Schmidt er også tilfreds med valget af Connie Hedegaard. (Foto: René Schütze)

Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med udpegelsen af den konservative Connie Hedegaard som Danmarks næste EU-kommissær.

- Det er et fornuftigt valg. Det bakker vi op om. Connie Hedegaard er dygtig, hun har et godt netværk og kvalifikationerne til at blive en god kommissær, siger Helle Thorning-Schmidt.

Derimod sætter S-formanden spørgsmålstegn ved, om prorektor ved Københavns Universitet, EU-eksperten Lykke Friis, vil falde til som regeringens nye klima- og energiminister.

- Jeg kender Lykke Friis. Hun er dygtig på mange måder. Men det, som jeg undrer mig over i dag, det er selvfølgelig, om Lykke Friis er parat til, at det dybest set er Dansk Folkeparti, der bestemmer det meste. Og selvfølgelig også, at der langt ind i Venstre er en del mørkemænd, som synes, at alt det der med klimaet er noget pjat, og noget vi dybest set ikke skal bruge penge på, siger Helle Thorning-Schmidt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere