Barosso er varm på Connie

EU-Kommisionens formand har et godt øje til den kommende danske klima-kommisær. Ekspert tror, at Connie Hedegaard også bliver næstformand for Kommisionen

'Jeg kan gøre dig til en stjerne', synes José Manuel Barosso at sige. Om det er Connie Hedegaard, han har i sigte  på dette billede, står dog hen i det uvisse. (Foto: AP)
'Jeg kan gøre dig til en stjerne', synes José Manuel Barosso at sige. Om det er Connie Hedegaard, han har i sigte på dette billede, står dog hen i det uvisse. (Foto: AP)

Alt tyder på, at den næste danske EU-kommissær hedder Connie Hedegaard. Og hvis det holder stik, skal der virkelig en overraskelse til, for at hun ikke bliver klimakommisær.

Men måske er der mere på vej for Connie Hedegaard. EU-Kommisionens portugisiske formand, José Manuel Barosso, er nemlig ret glad for den danske kvindes kvaliteter. Og det kan rykke Connie Hedegaard helt ind som næstformand for EU-Kommisionen, mener en dansk ekspert:

- Barroso er meget begejstret for Connie Hedegaard og derfor tyder alt på, at det bliver en tung post. Jeg tror ikke, at Connie Hedegaard havde sagt ja, hvis det var blevet en tynd post, men vi ved det selvfølgelig ikke endnu,siger Marlene Wind, der er ret­lig professor i international politik ved Københavns Universitet, til TV2.

Posten som klimakommisær er en ny opfindelse i EU - derfor skal Barosso stykke posten sammen af ansvarsområder fra de andre kommisærposter.

- Han kan tage noget for energi-, transport- og miljøetområdet, og så stykke det sammen til en klimapost," siger Marlene Wind.

Kilder har bekræftet overfor først B.T. og siden TV2, at Connie Hedegaard bliver Danmarks nye EU-kommisær.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere