Nu er lykkelige Lykke klimaminister

Connie Hedegaard er med i audiens hos dronningen på Amalienborg, hvor Lykke Friis er blevet præsenteret som ny klima- og energiminister. - Jeg er lykkelig, siger Lykke

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Lykke Friis og den snarlige EU-kommissær Connie Hedegaard har været i audiens på Amalienborg, hvor dronning Margrethe har godkendt ændringerne i regeringen.

Foran en horde af pressefolk gik trekløveret lidt før kl. 11.00 ind på Amalienborg, og da de minutter senere kom ud igen, præsenterede Lars Løkke Rasmussen beslutningen om, at Lykke Friis officielt har overtaget Connie Hedegaards post som Danmarks klima- og energiminister.

- Jeg er lykkelig, som navnet antyder, siger Lykke Friis til pressen, og forsikrer, at hun vil give sig fuldt ud på posten.

- Der skal godt med knofedt til. Det er et emne, jeg brænder for, og er stolt af at beskæftige mig med, siger hun.

Connie Hedegaard får - udover den forventede EU-kommissær-post - posten som minister for klimatopmødet i København i december. En post, der - naturligvis - er oprettet specielt til lejligheden.

Opdateres...

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere