Ny EU-præsident skaber frygt i Tyrkiet

Den nyudpegede EU-præsident, Herman Van Rompuy, skaber frygt i Tyrkiet for, at han sætter en stopper for landets optagelse i EU.

Valget af Herman Van Rompuy som EU's første præsident har skabt frygt i Tyrkiet for, at han vil blokere for landets ønsker om at komme med i EU. Flere aviser kalder Rompuy for 'anti-tyrkisk'.

Tyrkiske medier var hurtig til at finde en gammel udtalelse fra Rompuy om EU's kristne værdier vil blive udvandet, hvis det muslimske Tyrkiet kommer med i fællesskabet.

Tyrkiske politikere og analytikere reagerede dog mindre dramatisk på udnævnelsen af Rompuy, men ingen var glade for hans udnævnelse.

En avis skrev på forsiden: 'EU's første præsident er anti-tyrkisk'. Tyrkiske toppolitikere lagde ikke skjul på, at de havde foretrukket en mere tyrkisk-venlig politiker som EU-præsident som den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

- Det er svært at tolke udnævnelsen positivt. Men jeg tror ikke, den får nogen betydning på kort sigt, sagde Suat Kiniklioglu, der er regeringspartiet AK's vicetalsmand i udenrigspolitiske anliggender.

- Jeg håber, han reviderer sine synspunkter. Men jeg er ikke optimistisk.

De tyrkiske medier hæfter sig især ved, at Rompuy i 2004 skal have sagt, at Tyrkiet ikke er en del af Europa og aldrig bliver det.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere