DF'ere i håndgemæng

Uenighed om borgmesterstøtte førte i aftes til håndgemæng blandt medlemmer af Dansk Folkeparti

Gemytterne var helt oppe i det røde felt, da det gik op for de lokale medlemmer af Dansk Folkepartis bestyrelse i Odsherred, at deres spidskandidat Steen Egede Jensen tilsyneladende har indgået en aftale om at gøre Thomas Adelskov (S) til borgmester.

Gangene i Odsherredhallerne i Vig rungede af vrede råb, og da det gik op for DF’erne at Steen Egede Jensen havde gemt sig hos Odsherredlisten gik det fuldstændig amok.

Det skriver Nordvestnyt.dk

Eva Christensen fra DF`s bestyrelse og to andre medlemmer tvang sig ind i mødelokalet, og fik deres forhandler ud på gangen. Her hev og sled Steen Egede Jensen og en af bestyrelsesmedlemmerne i hinanden, fortæller Nordvestnyt.dk.

- Det er godt nok det mest uprofessionelle, jeg nogensinde har oplevet, råbte Steen Egede Jensen ifølge Nordvestnyt.dk, mens han forsøgte at uindslippe sine partikollegers fysiske overfald.

- Det passer ikke. Vi støtter ikke Adelskov. Det må han slet ikke, siger Eva Christensen, mens Steen Egede Jensen fik hevet sine partifæller ind på gangens fjerneste kontor til en kammeratlig samtale.

Se billedet her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere