Røpke giver op

Røpke må opgive at blive formand for Region Hovedstaden

Så er der ballade i Region Hovedstanden.

SF`s formandskandidat, Andreas Røpke, har meddelt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at han alligevel ikke ser sig i stand til at samle de nødvendige stemmer til, at der kan dannes et flertal bag formandsposten.

Det skriver de tre partier i en pressemeddelse.

Den unge SF'er havde ellers på valgnatten på SF's vegne sagt ja til formandsposten med støtte fra de borgerlige - og uden om Socialdemokratiet.

Nu tyder alt på, at Vibeke Storm Rasmussen (S) kan fortsætte som formand for Region Hovedstaden.

I pressemeddelsen skriver de tre partier videre:

- VKO-gruppen kan således konstatere, at SF ikke er i stand til at leve op til det man har skrevet under på, og det må vi tage til efterretning. Situationen er helt barok, idet Andreas Røpke samtidig er formand for SF i Region Hovedstaden, og han har forhandlet sammen med sin næstformand, oven i købet inden for det forhandlingsmandat, han har fået af sin bestyrelse. Topledelsen i SF svigter deres eget formandskab i SF Region Hovedstaden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere