Pia A. fortsætter som kulturborgmester

Pia Allerslev (V) har besluttet, at hun vil fortsætte som kultur- og fritidsborgmester i København. Nu kan de sidste borgmesterposter besættes.

Pia Allerslev har trukket tiden med sin beslutning - nu er den truffet. (Foto: Jan Grarup)
Pia Allerslev har trukket tiden med sin beslutning - nu er den truffet. (Foto: Jan Grarup)

Pia Allerslev havde brug for en tænkepause, inden hun mandag offentliggjorde, at hun ønsker at fortsætte som kultur- og fritidsborgmester i København.

Beslutningen blev først truffet søndag aften, og indtil det sidste overvejede Allerslev, om hun skulle fortsætte som idrættens og kulturens frontfigur frem for børn- og ungeområdet i København.

- Jeg har kun haft to år i sædet som kultur- og fritidsborgmester, og jeg synes, der er for tidligt at sige farvel. Det er ikke nogen hemmelig, at jeg også har overvejet børne- og ungeområdet. Der har bare været flere plusser for kultur- og fritidsområdet, siger hun og fortsætter:

Internationale events
- Jeg vil i høj grad stadig blande mig på børne- og ungeområdet ligesom på andre områder, hvor det er vigtigt, at Venstres stemme bliver hørt.

Pia Allerslev vil de næste fire år kæmpe for at skabe endnu flere idrætsfaciliteter til hovedstaden. Derudover vil hun have fokus på at skabe bedre rammer for Københavns spillesteder og teatre, ligesom hun vil sørge for, at København kan tiltrække endnu flere internationale events og begivenheder.

Med Pia Allerslevs valg kan der blive sat ansigt og parti på de resterende borgmesterposter i Københavns Kommune. Socialdemokraterne er de næste til at vælge, herefter følger SF, Enhedslisten og De Radikale.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere