Muligt comeback til Vibeke Storm

Vibeke Storm Rasmussen (S) går efter at kunne fortsætte på posten som regionsformand

Alt tyder på, at Vibeke Storm Rasmussen (S) alligevel kan fortsætte på posten som formand for Region Hovedstaden. Det skriver politiken.dk.

Forhandlingerne er søndag eftermiddag allerede i fuld gang, efter at SF's Andreas Røpke har trukket sig fra posten, som han på valgnatten højst overraskende sikrede sig med hjælp fra de borgerlige.

Både De Radikale og Enhedslisten peger på Vibeke Storm Rasmussen, og begge parter forventer, at SF vil vende tilbage til rød stue.

- Nu skal vi have lavet en robust konstitueringsaftale sammen med SF, der bakker op om Vibeke Storm Rasmussen. Vi har altid haft et godt samarbejde med hende, og hun har holdt de aftaler, vi har lavet med hende, siger De Radikales spidskandidat, Kirsten Lee.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere