Drama i Region Hovedstaden fortsætter

Dramaet om, hvem der skal være formand i Region Hovedstaden, fortsætter. Trods et tre timer langt møde i SF Hovedstaden er beslutningen udskudt til mandag

Hvem der skal være den kommende formand for Region Hovedstaden er stadig et åbent spørgsmål. SF's nyvalgte otte mand store gruppe i regionen opgav sammen med resten af hovedbestyrelsen for SF Hovedstaden at komme med en udmelding. Mødet havde på det tidspunkt varet tre timers i SF's kontorer på Østerbro.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har suspenderet mødet og genoptager det først på mandag. Der kommer ikke andre meldinger fra os nu, oplyser Jannie Hjerle, Furesø, der er en af de otte nye SF-regionsmedlemmer.

Dramaet om regionsformandsposten begyndte, da SF's spidskandidat Andreas Røpke på valgnatten indgik en konstitueringsaftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, også selvom der var flertal i det ny regionsråd mellem Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten eller De Radikale.

SF's hidtidige gruppeformand Allan Schneidermann er meget utilfreds med aftalen. Han ønsker at starte forhandlingerne på ny sammen med Socialdemokraterne og De Radikale, mens den 25-årige Andreas Røpke holder fast i aftalen med de tre borgerlige partier.

Imens sidder både den foreløbig detroniserede regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) og de tre borgerlige partier og venter spændt på, hvilken vej SF falder. Og noget tyder på, at de må vente weekenden over.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere