Troels Lund beskyldes for røgslør

Miljøministeriet har ignoreret flere rykkere fra FN's Konvention for Biodiversitet om status for biologiske mangfoldighed i Danmark, hævder miljøorganisation

Miljøminister Troels Lund Poulsen bliver bekyldt for at dække over den danske naturs sande tilstand.(Arkivfoto: Carsten Lauridsen)
Miljøminister Troels Lund Poulsen bliver bekyldt for at dække over den danske naturs sande tilstand.(Arkivfoto: Carsten Lauridsen)

Miljøministeriet har ignoreret adskillige rykkere fra FN's Konvention for Biodiversitet om status for biodiversitet i Danmark og har end ikke udarbejdet en strategi for den danske biodiversitet siden år 2000. Det hævder miljøorganisationen Nepenthes, som beskylder regeringen for at forsøge at lægge et 'røgslør' ud over den faktiske status for dansk natur.

- Vi frygter, at den eneste årsag til den manglende indberetning er, at Miljøministeriet ønsker at forhale en debat og eventuelt ændre på konklusionerne i billedet af den ringe tilstand for naturens mangfoldighed i Danmark, siger Søren Wium-Andersen fra Nepenthes' udvalg for dansk natur.

Miljøministeriet skulle ifølge Nepenthes have afleveret en rapport til FN's Konvention for Biodiversitet den 30. marts i år om status for den danske biodiversitet, hvilket ikke er sket.

En rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser fra 2008 fastslår, at 78 procent af de naturtyper, som er omfattet af Habitat-direktivets fortegnelse over natur, vi skal passe særligt på, har det dårligt.

- Miljøministeren bryster sig af, at Danmark er et foregangsland, når det kommer til bekæmpelse af miljøproblemerne ude i verden og fremhæver igen og igen regeringens grønne ambitioner herhjemme. Det klinger hult, siger Søren Wium-Andersen.

Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove - både de danske skove og regnskovene.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere