Borgmesterkup på vej i Allerød

Socialdemokrat sætter sig på borgmesterposten i Allerød

Socialdemokraternes gruppeformand, Flemming Villadsen, tilbydes nu borgmesterposten i Allerød.

Sådan lyder det i en fælles pressemeddelelse fra De Konservative, SF og Blovstrødlisten, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- De Konservative blev kommunens største parti, og borgmester Erik Lund fik flest personlige stemmer af samtlige opstillede kandidater. I valgkampen meddelte stort set alle partier, at borgmesterposten skulle gå til det parti og den kandidat, der fik størst vælgertilslutning. På valgnatten sprang et flertal fra deres egne udmeldinger og pegede i stedet på John Køhler som borgmester. De Konservative, SF og Blovstrødlisten blev holdt ude af konstitueringsforhandlingerne, siger Erik Lund (K), Nikolaj Bührmann (SF) og Jens Grønne (Blovstrød Listen) på vegne af de tre partier, som altså nu tilbyder Flemming Villadsen at blive borgmester i stedet for den 1. viceborgmesterpost han har fået ud at konstituere sig med blandt andet Venstre.

- De Konservative ønsker den bedste og mest stabile løsning for Allerød Kommune. Vi har derfor valgt at tilbyde Flemming Villadsen borgmesterposten, så vi får garanti for et stabilt flertal de kommende fire år. Det er en klar forudsætning for, at vi kan håndtere de store udfordringer, som kommunen står overfor, siger Erik Lund om tilbuddet.

Nikolaj Bührmann bakker op.

- Jeg er tilfreds med, at De Konservatives viser denne pragmatiske vilje til, at vi finder en model, som sikrer et stabilt og realistisk flertal bag kommunens styring med holdningsskiftet hos De Konservative, kan Flemming Villadsen nu påtage sig kommunens tungeste hverv, hvis han ønsker det, udtaler Nikolaj Bührmann.

Jens Grønne fra Blovstrødlisten siger:

- Valgets udfald blev en udfordring for partierne, idet i alt ni partier gør det vanskeligt at få et arbejdsdygtigt byråd. Både ved valgene i 2005 og 2009 har Blovstrødlisten arbejdet ud fra den målsætning om at få en konstituering, som sikrer et stabilt flertal, der kan løse kommunens udfordringer. Med dette tilbud til Flemming Villadsen medvirker Blovstrødlisten til, at vi kan få en stabil periode i byrådet, hvor vi arbejder med at finde de bredest muligt forankrede løsninger.

Flemming Villadsen pegede efter valget sammen med flere partier på John Køhler (V) som ny borgmester, men har ifølge P4København accepteret tilbuddet om at blive borgmester.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere