DF: Intim aftale med SF

Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup, der er DF's spydspids i Region Hovedstaden, afslører, at VKO vil sidde på lårerne af SF-kometen Andreas Røpke

Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup, der er DF's spydsspids og strateg i Region Hovedstaden, afslører i en netop udsendt pressemeddelelse, at VKO med konstitueringsaftalen med SF, i den grad vil sidde på lårene af den - måske - kommende regionsrådsformand Andreas Røpke.

'Det, vi fire partier er blevet enige om, er at danne en form for politisk koncernledelse, som i praksis betyder, at SF, DF, V og K får ansvar for kontakt og forhandlinger på regionens vegne, også med regeringen', skriver han blandt andet i sin pressemeddelelse.

Pia Kjærsgaards mand vil med andre ord sidde med ved bordet, når SF-regionsrådsformanden forhandler med regeringen. SF-kometen kan altså ikke efter aftale-teksten forhandle alene, sådan som det ellers normalt er sædvane.



0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere