Bondam parat til at trække sig

Hvis De Radikale i København udtrykker mistillid til Klaus Bondam, er han parat til at trække sig og overlade partiets borgmesterpost til en anden

Klaus Bondam er klar til at tage konsekvensen, hvis der udtrykkes mistillid til ham på mødet. (Foto: Uffe Kongsted)
Klaus Bondam er klar til at tage konsekvensen, hvis der udtrykkes mistillid til ham på mødet. (Foto: Uffe Kongsted)

Klaus Bondam er parat til at trække sig som radikal leder i København og som borgmesterkandidat, hvis hans partifæller på et hasteindkaldt møde onsdag aften udtrykker mistillid til ham.

Det siger Bondam til Politiken.dk.

- Det afgørende for mig er, at vi har fået en borgmesterpost til Det Radikale Venstre. Min person vil aldrig stå i vejen, hvis den radikale vælgerforening og de valgte i Borgerrepræsentationen peger på en anden, siger Klaus Bondam.

Han udtrykker håb om, at han på aftenens møde vil være i stand til at forklare forløbet om den aftale, han har indgået med Venstre og Dansk Folkeparti.

Det er makkerskabet med DF, traditionelt De Radikales hovedfjende, der gør Bondam til skydeskive i hans parti.

- Der er sket rigtig meget i de sidste 24 timer, og jeg har ikke sovet i 38 timer. Nu trænger vi til at få sat os ned, reflektere over det og tale om forløbet, forklarer den afgående teknik- og miljøborgmester.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere